Advokatfuldmægtig Mia Troensegaard Valsgard

Cand. Jur. 2018, Københavns Universitet
Advokatfuldmægtig hos Råd til Advokat 2018-
Forventet advokatbestalling oktober 2021

Jeg er 28 år og har boet i Roskilde i 7 år. Jeg er uddannet jurist i sommeren 2018 og har under min uddannelse bredt mig lidt inden for faget, hvor jeg blandt andet har interesseret mig for straffe-, selskabs- og sundhedsret. Min erhvervserfaring dækker blandt andet medicinalindustrien, pleje af ældre, og under størstedelen af mit studie har jeg arbejdet som sagsbehandler hos en selvstændig ejendomsmægler i 4 år. Herfra har jeg en bred erfaring med alt indenfor ejendomshandel.

Mødet med mennesket har altid været min force, og jeg er særligt glad for gode løsninger, detaljer og struktur. Jura har altid været dét jeg ville. Jeg ønsker at hjælpe mennesker, både med små og store udfordringer og jeg glæder mig til at arbejde med det der nu er mit fag.

Min familie er mit omdrejningspunkt, jeg er omsorgsfuld og meget social. Jeg har været kæreste med Morten i 10 år og sammen har vi Viola på snart 3 år. Min sociale berøringsflade er stor og mit netværk i Roskilde, såvel som København, er ganske omfangsrigt.

Ved siden af mit arbejde i Råd til Advokat yder jeg gratis juridisk rådgivning i Roskilde Retshjælp onsdag 17-19.

Mail: mia@rta-ros.dk

Telefon: 29831963

Send sikker mail