Dine arvinger er din ægtefælle, dine børn, dine forældre, søskende og søskendebørn. Og så er det de mennesker, du med testamente har indsat som arvinger.
Dine børn og din ægtefælle er de eneste arvinger, der har krav på tvangsarv efter dig. Tvangsarven er 25% af din formue. Det vil sige med et testamente kan du bestemme over 75% af din formue. Formuen er ikke bare de penge, du har i banken. Din formue er alt, hvad du ejer - dit hus, din bil, din båd, osv.
Hvis I bor sammen uden at være gift, arver I ikke hinanden uden et testamente.
Hvis I hver især har børn, er det børnene, der arver. Er I gift og har hver jeres børn, kan det være en god ting at se på, om I vil ændre fordelingen af arven efter jer. Det gør I med et testamente.
Et testamente er et dokument, der skal have virkning, når du er død. Fra du laver testamentet, til det skal bruges, kan der gå mange år, og der kan i den periode ske mange ændringer i dit liv.
Er et testamente uklart, kan der nemt opstå tvister mellem arvingerne om, hvordan det skal forstås. Kan arvingerne ikke blive enige, er der ikke andre muligheder end at gå til domstolene og få dem til at hjælpe.
Det er langt fra tilfredsstillende. For det første vil det tage rigtig lang tid. For det andet vil en fortolkning altid tage udgangspunkt i et gæt på, hvad den afdøde har ønsket. Det er ikke, fordi dommerne ikke er dygtige, men når man ikke kan spørge den, der har lavet testamentet, er der jo ikke andre muligheder end at se på, hvad der står, og ud fra det gætte på, hvad der har været meningen med det.
Derfor skal testamenter udarbejdes med stor omhyggelighed. Og det er den omhyggelighed, du køber, når du vælger at få lavet dit testamente hos os.
Det handler nemlig ikke bare om at lave selve dokumentet for dig, men om at rådgive dig og hjælpe dig med at tage højde for alle de ting, der ville kunne føre til, at dit testamente ved din død fik en helt anden virkning, end du havde tænkt dig.
Derfor kan det godt være, at vi somme tider stiller nogle ubehagelige spørgsmål.
Kontakt os, hvis du ønsker vores bistand til udarbejdelse af dit testamente.
Et simpelt testamente koster 5.500 kroner inkl. moms. Hertil skal du lægge de 300 kroner, du skal skal betale til notaren ved underskrift.
For kr. 5.500 får du
Ønsker du samtidig at få lavet en ægtepagt, er den samlede pris 9.000 kroner inkl. moms. Hertil skal også lægges de 300 kroner, du betaler til notaren og tinglysningsafgiften på 1.660 kroner.
Ring til os på 29831963
Skriv til os på mail@rta-ros.dk
Eller brug kontaktformularen til højre.
Advokatfirmaet
Knaack, Brock & Valsgard
Helligkorsvej 33C
4000 Roskilde
Høgevej 4
7000 Fredericia
Telefon: 2983 1963
CVR: 39835444
Ansvarsforsikring:
HDI-Gerling police nr. VAS1300878
Bank: Nordjyske Bank konto nr. 8090 0001303984
Klientkonto:
Nordjyske Bank konto nr. 8090 0010096413
© Copyright 2016. All Rights Reserved.